Dagbog for hvalpene 2007   

Tilbage

Starter kronologisk fra neden

   
2008
vinter/forår

 

Nu er hvalpene efterhånden blevet til unghunde og heldigvis møder vi indimellem søskende fra kuldet.
Fjalle/Fjalar som bor i Varde møder vi jævnligt til udstillinger, ligesom Fenris/Fjølner dukker op til træninger og udstillinger. Senest var alle tre hvalpe i marts på samme udstilling i Stouby - alle med gode resultater, se stamtavler og klik her for Fenris.
Fulla har trænet spor og fik en fin placering ved prøven i april.
Sportræning - vildtdelen blev fundet!Fulla og Tibbe bedømmesFjalle får overrakt præmie Fenris venter
Sportræning marts 08 og billeder fra Stouby marts 08
 

14 juni

Det er dejligt at vide at det går godt med hvalpene. Det har jeg med selvsyn konstateret i Hillerød og Greve, det var gensynsglæde, og rart at se de har det godt.  Mange af dem er begyndt på træning. F.eks er Fjalar med til DGKs lokale træninger Fenris har succes ved DKKs hvalpemotivation i Århus. Jeg har haft Fulla med til DGKs træning i Ørum, hvor hun kort har været i hvalpegraven, ligesom hun er med til ringtræning. Ligesom vi er med DKKs hvalpemotivations over sommeren.
Vi glæder os til Gravhundeklubbens sommerstævne i Ørum den 30. - kig forbi!
Mandag 21. maj Den hjemmeboende - Fulla - trives godt, er blevet vaccineret førstegang, og gør alt for at holde sin mor og mig i ånde.
Vi var på besøg ved udstillingen i Stepping og mødte der både faderen  'Gnist' og brorderen Fjalar. Fjalar var i ring i babyklassen og gjorde familien ære ved at få en 1. pr. og SL (særdeles lovende)
Vi ønsker TILLYKKE!
 
 

Søndag 22. april

Vi har i dag haft besøg af Fenris/Fjølner fra Lystrup! Der var gensynsglæde fra alle parter. Fulla og Fenris styrtede rundt og legede, og når ikke de gjorde det fik Fenris 'tur' af Tibbe.
Efterhånden går vi nogle gode ture, Fulla er blevet ret god til at gå i snor, men der er meget er skal undersøges på turen, og de små ben kan også godt blive noget trætte
Mandag 16. april Freja er i dag taget til Ølgod med sin nye familie. Nu skal Fulla til at være enebarn/hvalp hos Tibbe. Men hun har dog sin mor de andre hvalpe er kommet et nyt sted uden søskende og uden mor-Tibbe.  
 

Torsdag 12. april

I dag har de stadig hjemmeboende været ude at gå! De fik halsbånd på og lidt efter snor. Vi gik ca. 50 m hen til legepladsen og hjem igen. Selvom hvalpene helst ville trække den modsatte vej, det hjalp dog at Tibbe var med. Så prøvede de at løbe hen til hende ind i mellem.
  Tirsdag 10. april Så er Frej, som nu hedder Olsen, rejst til Greve, hvor han skal over og forkæles.
Der er blevet noget tyndt besat i kurven. Freja bliver en uges tid endnu og holder Fulla ved selskab. Man må sige at det hjælper på rengøringen.
 
 

Mandag 9. april

I dag har de tre 'hjemmeboende' igen fået klippet deres klør. Det finder de sig fint i, og det er godt de bliver vænnet til 'håndtering'.
De har et stykke tid fået deres mad uopblødet som godbidder. Nu fik de et helt måltid af tørre piller, og fandt ud af at det faktisk også kan spises - og smager godt.
Lørdag 7. april Det er efterhånden ved at føles tomt her. Nu er der kun tre hvalpe tilbage i kurven. Frig er blevet hentet i dag, bliver nu kaldt Bella, hun skal over at lugte til lygtepælene i Hillerød, og sætte sig i respekt der. Tibbe giver de tre noget ekstra opmærksomhed.  
 

Fredag 6. april

I dag er hvalpene 8 uger!
Det betyder at de nu er store nok til at flytte hjemmefra. Og det er der også tre der har gjort. Fjalar er rejst til Varde hvor han skal bo sammen med to andre gravhunde i Kennel Art Starni (se links). Forsete er flyttet til Børkop og skal udover familien være venner med en labrador, han bliver nu kaldt Lauritz. Fjølner er taget til Lystrup for at opdrage en kat (eller bli'r det omvendt?), hans familie kalder ham nu Fenris.
Tirsdag 3. april Man skulle tro at hvalpene vidste at de snart skal skilles. De leger som aldrig før slåskampe på kryds og tværs, ingen holder sig tilbage.
Og mor-hunden Tibbe leger også med - hvalpene styrter af sted, og Tibbe løber efter på skrømt, hvalpen gemmer sig. Kommer pludselig frem og angriber sin mor.
 
 

Mandag 2. april

I dag har vi haft besøg at tatovøren. Det er ikke rart at blive tatoveret, men efter et kort hyl er det glemt igen, og hvalpene leger videre. Tatovøren var Signe Isaksen, æresmedlem af Gravhundeklubben
Fredag 30. marts Syv ugers fødselsdag og i fuld vigør. Alt bliver undersøgt, der bliver udkæmpet indbyrdes kampe, der løbes rigtig stærkt. Områdets børn kommer og leger med hvalpene hver eftermiddag, Det nyder både hvalpe og børn.  
 

Tirsdag 27. marts

I dag har alle hvalpe været hos dyrlægen til et sundhedstjek. Og Tibbe til sin årlige vaccination.
Hvalpene blev behørig beundret af personale og andre besøgende.
Undersøgelsen gik glat, de blev følt på, lyttet på og kontrolleret efter i alle sømmene. Det eneste der var at bemærke var en lille navlebrok hos en af hvalpene. Hvorom dyrlægen skriver "ikke af betydning, vil formentlig forsvinde med alderen".
Onsdag 21. marts Hvalpene udvikler sig dag for dag. De er mere opmærksomme, de er mere opsøgende, og så leger de med hinanden og med ting.
F.eks. så kan de nu høre når jeg tilbereder deres mad - selvom de sover. Det varer ikke lang tid før de tumler ud i køkkenet. Og ude, der er græsset, og især mine løgplanter, trampet flade. Så der er ikke mange påskeliljer til påske. 
 
 

Mandag 12. marts

Nu kom foråret, og dermed kunne hvalpene komme ud, bare 15 min, først var de lidt forbeholdne, men der gik ikke lang tid før de tog terassen i besiddelse. Men græs! Græs vover vi os ikke ud på -endnu.
Nu får de fast føde to gange dagligt, opblødt hvalpemad i havregrød med druesukker og kalk. Det er noget der dur.
Fredag 9. marts Fire ugers fødselsdag! Hvalpene vejer i dag   mellem 1100g og 1600g! Alle er nysgerrige og 'omkring-farende. De leger med hinanden, og går omkring og undersøger. Med fire-ugers fødselsdagen følger også den første ormekur. Det gik fint pillen blev kamufleret i torskerogn så det var en lækkerbisken.  
 

Tirsdag 6. marts 

I dag har hvalpene fået fast føde for første gang: Majzenagrød med torskerogn og toastbrød. Det var noget de kunne lide. Og de kunne bare det der med at spise, det er ikke noget de først skal lære.
Søndag 4. marts Der er sandelig sket noget i løbet af  weekenden!
Hvalpene er blevet opmærksomme på hinanden og verden omkring dem. De prøver så småt at komme ud af kurven, men hurtigt ind igen, så hurtigt det nu kan gå når man lige har lært at kravle og knap kan gå.
Og vi har haft besøg, nogle af hvalpene har mødt menneskene i deres kommende hjem.
 
 

Onsdag 28. februar

I dag har hvalpene fået klippet deres klør, for at de ikke skal kradse moderen når de patter. Det er nogle meget små klør, men til gengæld meget spidse. Det yderste bliver lige klippe af med en negleklipper.
Søndag 25. februar Nu har hvalpene fået øjne - det startede i går med en lille sprække og nu kan man se begge øjne.
De ser dog noget søvnige ud endnu
 
 

Fredag 16. februar

En uges fødselsdag! Og hvalpene er blevet så store at de nu flytter fra fødekassen til en større kurv. Efter én uge vejer de nu fra 430 - 595 g en stigning på en uge på op til 52%
Onsdag 14. februar For første gang siden nedkomsten har Tibbe været ude at gå, men kun meget kort. Hun skulle jo skynde sig hjem for at holde øje med hvalpene.  
 

Tirsdag 13. februar

Hvalpene vejes her i begyndelsen hver dag, de vejer nu mellem 333 og 460 g og har alle taget 20 - 30 % på i forhold til deres fødselsvægt.
Lørdag 10. februar Alle - mor-hund og hvalpe - har det fint. Dyrlægen kommer fra morgenstunden og tilser Tibbe og at alle hvalpe er sunde og raske.  
 

Fredag d. 9. februar

Bliver vækket af en urolig hund kl. 3. Veerne er begyndt. Kl. 4.30 bliver den første hvalp født. Det trækker ud med den næste som først kommer kl. 6:30. Kl 10:45 bliver den sidste af de tre tæver og fire hanner født. De vejer fra 260 til 355 g.
Tibbe er dygtig, alt er gået fint.
Torsdag d. 8. februar Straks fra morgenstunden 'halser' Tibbe og går undersøgende rundt og skraber. Temperaturen er faldet drastisk og alt tyder på en snarligt forestående fødsel. Går tidligt i seng på en madras inde hos Tibbe.  
 

3. februar

Vi begynder på de daglige temperaturmålinger

28. januar

og den kommende uge gøres 'hundeværelset' klar til fødestue. Man kan efterhånden mærke liv i maven.  
 

15. december

Hos dyrlægen og få ormekur
Fredag d. 8 dec. 2006 Det var efterhånden blevet 11. dagen i Tibbes løbetid. Der var en aftale med Signe og Eskild, Kennel Tofthøj i Terndrup. Tibbe har været der før og hun følte sig hurtigt hjemme.
Mandag den 11. hentede jeg hende hjem igen efter flere vellykkede parringer.
 
     

Tilbage